Du kender utvivlsomt den brusende og intense stemning på kampdag, når du er på vej på stadion for at se dit lokale Superligahold eller divisionshold tørne ud mod dagens modstander. Udover at se fodbold og måske købe den klassiske pølse med brød, så består en hel del af stadionbesøget også ofte af online surfing.
Vi hiver mobilen op i pausen, og vi bruger den også under kampen. Nogle gange for at tjekke stillingen i de øvrige kampe, andre gange for at logge på en sportsbetting-side og spille en skilling på kampen.
Internetbesøget kan imidlertid blive en knapt så positiv oplevelse, hvis du logger på stadionets Wi-Fi. Der kan nemlig gemme sig ubehagelige overraskelser på netværket, og nogle gange er det slet ikke stadionets Wi-Fi du logger på. Forstå truslen ved offentligt Wi-Fi her.
Falske wi-fi netværk lokker distraherede fodboldfans i fælden
Når bolden triller og den lokale stolthed løber på banen, så er det de færreste, der har øjnene rettet på alt andet end bolden og grønsværen. Man mister hurtigt sit fokus på dagens øvrige problemer, når dommerens startfløjt er lydt. Det er en kendsgerning, som flere og flere cyberkriminelle desværre også er blevet bevidst om.
På de større stadions rundt om i Europa har man oplevet svindel med falske netværk, hvor hackere har oprettet Wi-Fi hotspots med stort set samme navne som stadionets Wi-Fi. Det har fået tusinder af distraherede fodbold-supportere til at logge på et falsk netværk uden at dobbelttjekke netværksnavnet. Her har hackere ligget på lur og ventet på, at de intetanende fodboldfans har blottet deres enheder på det falsk Wi-Fi-netværk.
Truslen er ikke kun en fremmed størrelse – det kan lige så godt ske på et større dansk stadion i Superligaen, hvor flere tusinde supportere kan være potentielle ofre. Så man bør være ekstra opmærksomhed, da manglen på fokus kan ende med at koste meget mere end entrébilletten eller dit sæsonkort.
Potentielt store konsekvenser ved at ryge i fælden
Er du så uheldig at logge på et falsk Wi-Fi-netværk på stadion, så kan du reelt være havnet i en cybermæssig rotterede. Hvis en hacker har oprettet netværket, så er du nu i hackerens hænder. De kan overvåge alt, hvad du foretager dig online, se hjemmesiderne du besøger, afkode dine personlige oplysninger og stjæle logins og adgangskoder til alt lige fra banksystemer og sociale medieplatforme.
Hackeren kan lave et såkaldt man-in-the middle angreb og placere sig mellem dig og netværket, således at du faktisk videregiver alle oplysninger til hackeren i den tro, at du kommunikerer med netværket og de hjemmesider, du besøger.
Hackeren kan også opsnappe de pakker af information, du sender gennem netværket. De indeholder vigtige oplysninger om dig, som den cyberkriminelle kan misbruge. Det kan være personfølsomme data eller bankoplysninger.
Hold fokus på bolden men også din cybersikkerhed
Fodbold skal være hyggeligt og en kilde til spænding og underholdning, men vi kommer ikke udenom, at man i disse moderne tider også stadig må holde et vågent øje med sit digitale privatliv og online sikkerhed. Log ikke på et netværk på stadion, før du har dobbelttjekket, at det er det rigtige. Og log aldrig på det pågældende netværk, hvis det slet ikke er beskyttet af en kode.
Du kan også gøre brug af en VPN, når du er på farten. En VPN kan kryptere indholdet på din mobilenhed, så hackeren ikke kan kode, hvad der sendes og modtages på din mobiltelefon. Udforsk frit den online VPN-tjeneste og se, hvad en VPN også kan levere af andre ekstremt effektive cybersikkerhedsværktøjer. Både til når du skal på stadion næste gang, men i den grad også til dit online liv og aktiviteter alle andre steder i din hverdag.