Portugals landsholdstrøjer

Fan af Portugals fodboldlandsholdI nyere tid er der særligt en spiller, man forbinder med Portugals landshold. Ronaldo har i snart 20 år været en aktiv del af det portugisiske landshold, men vi må ikke glemme, at landsholdet naturligvis også er mere end Ronaldo.

Der har været mange store profiler på landsholdet gennem tiderne, og landet har været med til intet mindre end otte VM slutrunder og lige så mange EM slutrunder. Landsholdet spillede sin første landskamp i 1921, mod Spanien, og har netop for nyligt kunne fejre 100 års fødselsdag.

I de mere end 100 år har landsholdet blandt andet vundet EM, hvilket skete i 2016, samt fået sølv i 2004 og spillet i yderligere tre semifinaler. Til VM kan de kigge tilbage på en historik med en bronzemedalje i 1966 samt en 4. plads i 2006.

Se udvalget af Portugals landsholdstrøjer her.

Store spillere for Portugal

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at Cristiano Ronaldo har rekorden for både kampe og antal mål på Portugals landshold. Men også andre profiler er værd at huske på, når snakken falder på Portugal.

Vi må ikke glemme navne som Pepe, Luis Figo, Nani, Fernando Couto, Rui Patrício, João Moutinho, Ricardo Carvalho, Rui Costa, Bruno Fernandes, Pauleta, Eusébio, Nuno Gomes, Simão, Rúben Diaz, Bernardo Silva, João Felix og mange, mange flere.

Portugals landsholdstrøje gennem tiden

Portugal har så godt som altid spillet i deres let genkendelige røde og grønne trøjer. Nogle gange har den røde farve fået en lidt mørkere nuance, som den eksempelvis havde i slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne. Den har gerne den røde farve som sin primære farve, mens den grønne farve er forbeholdt de mindre detaljer på trøjen.

Portugal har både haft adidas og Olympic som sponsor på trøjen, men siden 1997 har det altså været Nike, der har stået for designet af den portugisiske landsholdstrøje.

Viser alle 32 resultater

Copyright 2022 - Pilanto Aps