Erling Braut Haaland er professionel fodboldspiller fra Norge, som spiller for fodboldklubben Manchester City. Han er 23 år (født d. 21. juli 2000 i Leeds, England), vejer 88 kg og er 194 cm høj.
Han har tidligere spillet for flere klubber, og har bl.a. trukket i fodboldtrøjer for Borussia Dortmund, Red Bull Salzburg, Molde. Han har spillet 23 landskampe for Norge. Spillerstats - Trofæer.
I nuværende sæson har Erling Braut Haaland scoret 29 mål og lavet 3 assists på klubhold og 14 mål og 1 assists i landsholdstrøjen. I hele karrieren har han scoret 186 mål, lavet 30 assists, fået 21 gule kort og 0 røde kort.
Køb en Erling Braut Haaland fodboldtrøje ved at klikke på et af nedenstående links.
Erling Haaland er på rekordtid blevet en af verdens mest brandvarme angribere. Med sine næsten to meter og knap 90 kg, giver han enhver forsvarsspiller kamp til stregen, og han viger ikke tilbage for en målchance. I en alder af bare 22 havde han allerede optrådt for storklubber som Red Bull Salzburg, Borussia Dortmund og Manchester City, og der er ingen grænser for, hvor langt hans talent kan tage ham.
Haaland er uden tvivl den stærkeste og mest talentfulde angriber, Norge nogensinde har produceret, og måske kan han endda ende med at blive kåret som verdens bedste fodboldspiller.
Erling Braut Haaland er først og fremmest ikke nogen Hr. Hvem Som Helst. Hans far, Alf-Inge Haaland, var nemlig selv tidligere professionel fodboldspiller med optrædener for bl.a. Nottingham Forest, Leeds United samt Manchester City, som sønnike senere selv skulle trække i blusen for.
Derfor lå det i kortene for den unge Erling, at han også en dag skulle blive til noget særligt inden for fodboldens verden, da han kom til verden d. 21. juli 2000, født i Leeds. Han havde i hvert fald en læremester lige ved hånden, der om nogen vidste noget om, hvordan man kom frem i tilværelsen som professionel fodboldspiller.
Alf-Inges ungdomsklub var norske Bryne, så da familien flyttede hjem fra England i 2004, var det oplagt, at Erling Haaland startede i den lokale klub året efter. Her fik han sin fodboldopdragelse, og med sit store talent kom det heller ikke som den helt store overraskelse, at han allerede som 15-årig blev indlemmet på de norske ungdomslandshold.
Som 16-årig tog Haaland skiftet fra ungdomsklubben Bryne til Molde, der på daværende tidspunkt var under ledelse af Manchester United legenden Ole Gunnar Solskjær. Her fik han hurtigt kæmpet sig til en startplads på førsteholdet, og selvom Haaland ikke engang var fyldt 18 år endnu, havde han en imponerende fysik og var en fremragende afslutter, der vakte interesse for ham internationalt.
Det endte med at blive Red Bull Salzburg, der løb med nordmandens underskrift på hans første internationale kontrakt. Det var i hans tid i Salzburg, at den internationale fodboldverden for alvor fik øjnene op for den lange nordmand. Det var især hans præstationer i Champions League gruppespillet mod klubberne Genk, Napoli og Liverpool, at han satte sig selv på verdenskortet. I sin Champions League debut scorede han intet mindre end et hattrick – i første halvleg. Herefter scorede han i de fire efterfølgende Champions League gruppekampe, og han blev dermed den første teenager til nogensinde at score i fem kampe i træk i den turnering.
Det var dette formidable gruppespil i Champions League i efteråret 2019, der resulterede i interesse fra klubber som Manchester United, Juventus og ikke mindst Borussia Dortmund. Med udsigt til mest spilletid i Bundesligaen, valgte Haaland at trække i den gule trøje. Det var ikke nogen dum beslutning, og nordmanden tog Bundesligaen med storm. I 67 kampe for klubben scorede han hele 62 kasser, og efter bare 2,5 sæson i Dortmund, var hans navn for varmt til at blive hængende. Han skulle op på den helt store hylde.
Find din nye Borussia Dortmund trøje nu.
Derfor kom det ikke som den helt store overraskelse, da han i sommeren 2022 skrev under på en kontrakt med sin fars tidligere klub, nemlig Manchester City, hvor han kom til at spille under den succesfulde manager Pep Guardiola. Det endte med at koste de engelske mestre en sum på 60 millioner euro at lokke nordmanden til klubben.
Se udvalget af Manchester City trøjer her.
Allerede under opholdet i Molde havde faderens tidligere klub Leeds United forsøgt at lokke sønnike tilbage til England, og den by han var født i, men han trådte først i faderens fodspor med skiftet til den lyseblå del af Manchester.
Sæson | Klub | Liga | Mål | Assists | Kampe | Kort |
---|---|---|---|---|---|---|
2022 | Manchester City | Premier League | 21 | 3 | 16 (1311 minutter) | Gule: 3, Røde: 0 |
2022 | Manchester City | League Cup | 1 | 0 | 1 (73 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2022 | Manchester City | FA Cup | 0 | 0 | 0 (0 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2022 | Manchester City | UEFA Champions League | 5 | 0 | 4 (252 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2022 | Manchester City | Club Friendlies | 2 | 0 | 3 (117 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2022 | Borussia Dortmund | Club Friendlies | 0 | 0 | 1 (30 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2022 | Norge | UEFA Nations League | 6 | 1 | 6 (501 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2022 | Norge | WC Qualification Europe | 5 | 0 | 6 (493 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2022 | Norge | Friendlies | 3 | 0 | 2 (127 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2021 | Borussia Dortmund | Bundesliga | 22 | 7 | 24 (1915 minutter) | Gule: 3, Røde: 0 |
2021 | Borussia Dortmund | DFB Pokal | 4 | 0 | 2 (180 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2021 | Borussia Dortmund | UEFA Europa League | 0 | 0 | 0 (0 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2021 | Borussia Dortmund | UEFA Champions League | 3 | 0 | 3 (203 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2021 | Borussia Dortmund | Club Friendlies | 0 | 0 | 2 (115 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2021 | Norge | Friendlies | 1 | 0 | 2 (180 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2020 | Borussia Dortmund | Bundesliga | 27 | 6 | 28 (2410 minutter) | Gule: 2, Røde: 0 |
2020 | Borussia Dortmund | DFB Pokal | 3 | 1 | 4 (357 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2020 | Borussia Dortmund | UEFA Champions League | 10 | 2 | 8 (705 minutter) | Gule: 2, Røde: 0 |
2020 | Borussia Dortmund | Club Friendlies | 2 | 0 | 3 (163 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2020 | Norge | UEFA Nations League | 6 | 1 | 4 (346 minutter) | Gule: 1, Røde: 0 |
2020 | Norge | EC Qualification | 0 | 0 | 3 (200 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2019 | Borussia Dortmund | Bundesliga | 13 | 1 | 15 (1063 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2019 | Red Bull Salzburg | Bundesliga | 16 | 3 | 14 (983 minutter) | Gule: 2, Røde: 0 |
2019 | Borussia Dortmund | DFB Pokal | 1 | 0 | 1 (44 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2019 | Red Bull Salzburg | Cup | 4 | 0 | 2 (111 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2019 | Borussia Dortmund | UEFA Champions League | 2 | 0 | 2 (180 minutter) | Gule: 1, Røde: 0 |
2019 | Red Bull Salzburg | UEFA Champions League | 8 | 0 | 6 (374 minutter) | Gule: 1, Røde: 0 |
2019 | Red Bull Salzburg | Club Friendlies | 1 | 0 | 3 (182 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2018 | Red Bull Salzburg | Bundesliga | 1 | 0 | 2 (83 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2018 | Molde | Eliteserien | 12 | 4 | 25 (1596 minutter) | Gule: 1, Røde: 0 |
2018 | Red Bull Salzburg | Cup | 0 | 0 | 2 (63 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2018 | Red Bull Salzburg | UEFA Europa League | 0 | 0 | 1 (4 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
2018 | Molde | UEFA Europa League | 4 | 0 | 5 (407 minutter) | Gule: 1, Røde: 0 |
2017 | Molde | Eliteserien | 2 | 1 | 14 (383 minutter) | Gule: 2, Røde: 0 |
2017 | Molde | NM Cupen | 1 | 0 | 4 (188 minutter) | Gule: 2, Røde: 0 |
2016 | Bryne | 1. Division | 0 | 0 | 16 (422 minutter) | Gule: 0, Røde: 0 |
I løbet af sin karriere har Erling Haaland vundet følgende titler.
Sæson | Liga | Land | Placering |
---|---|---|---|
2022/2023 | Community Shield | England | 2. pladsen |
2021/2022 | Bundesliga | Tyskland | 2. pladsen |
2021/2022 | Super Cup | Tyskland | 2. pladsen |
2020/2021 | DFB Pokal | Tyskland | Vinder |
2020/2021 | Super Cup | Tyskland | 2. pladsen |
2019/2020 | Bundesliga | Tyskland | 2. pladsen |
2019 | The Atlantic Cup | World | Vinder |
2018/2019 | Bundesliga | Østrig | Vinder |
2018/2019 | Cup | Østrig | Vinder |
2018 | Eliteserien | Norge | 2. pladsen |
2017 | Eliteserien | Norge | 2. pladsen |
Derudover er det blandt andet lykkedes ham at blive topscorer i Nations League for Norge, topscorer i UEFA Champions League i 2020/2021 for Dortmund samt U-20 VM topscorer for det norske ungdomslandshold i 2018/2019. Han er også blev kåret som årets fodboldspiller i Østrig i 2019, samt i Norge i 2020 og 2021.
Erling Haaland blev allerede tidligt indlemmet i landsholds systemet i Norge. Med kampe for både U15, U16, U17, U18, U19, U20 og U21 landsholdene, var det ikke så mærkeligt, at den daværende landstræner for Norge, Lars Lagerbäck, ringede til Haaland og tog ham i seniortruppen i 2019.
Haaland er på meget kort tid endt med at blive en utrolig vigtig brik for norsk landsholdsfodbold. Han indledte bl.a. sin karriere på landsholdet med at score hele 20 gange i sine første 20 kampe. Derfor kan vi nok godt regne med at se, at Erling Haaland kommer til at have en lige så stor indflydelse på det norske landshold, som Zlatan Ibrahimovic fx har haft det for Sverige gennem sine mange år i landsholdstrøjen.
Erling fik sin debut kamp for Norge i landskampen mod Malta d. 5. september 2019, men vi skulle frem til september 2020, før han nettede for første gang i den røde trøje. Her scorede han så også fire mål på fire dage over to kampe og stemplede for alvor ind på seniorlandsholdet.
Find din egen landsholdstrøje her.