Foruden at have haft spillere i Premier League, Bundesligaen og Serie A, har vi også her i Danmark kunne opleve en række estiske spillere gennem årene.
I den danske Superliga har vi haft syv estiske fodboldspillere – heriblandt profiler som Andres Oper for AaB, Kaimar Saag for Silkeborg og Urmas Rooba for FCM, FCK og Vejle Boldklub. Sidst vi havde en estisk spiller i den bedste danske række var dog helt tilbage i 2014.
Kigger man overordnet på de mest værdifulde estiske spillere, finder vi den mest værdifulde spiller i form af Karl Hein, den unge keeper på kontrakt hos Arsenal. Også Joonas Tamm, Karol Mets og Mattias Käit er i toppen på den liste.
Historisk er Ragnar Klavan den estiske fodboldspiller, der er blevet handlet for den dyreste sum. Rekorden blev sat i 16/17-sæsonen og lød på 5 mio. euro, da han skiftede fra FC Augsburg til Liverpool. Dermed slog han den tidligere rekord fra 02/03, hvor Mart Poom skiftede til Sunderland for 3,75 mio. euro.
På Estlands landshold har der også været en række store profiler gennem årene. Det gælder fx Martin Reim, Konstantin Vassiljev, Marko Kristal, Ragnar Klavan, Indrek Zelinski og tidligere nævnte Andres Oper, der er topscorer på holdet.