Selvom rimordbogen nok ikke helt vil godtage den, er der altså ikke to ting, der rimer mere på hinanden, end Brasilien og fodbold. Uanset hvornår du er vokset op, har du som fodboldfan ikke kunne lade være med at smile, når du har set en brasiliansk fodboldspiller løbe på banen.
I generation efter generation har den brasilianske samba-bold rullet til stor inspiration for hele verden, og uanset om spillerne så har heddet Pele, Romario, Rivaldo, Ronaldo, Roberto Carlos eller Neymar, har de alle været ikoner i deres samtid, og alle fodboldglade børn har på et tidspunkt løbet rundt på banen og forestillet sig at være en af disse brasilianske verdensstjerner.
Det enorme land har i de sidste 50-100 år produceret nogle af de bedste fodboldspillere i verden, og i dag har mange af de helt store stjerner skam stadig et brasiliansk pas. Mange af spillerne starter deres karriere i Brasilien, søger mod Europa for at spille på den øverste hylde og for de bedste klubber i fx England, Spanien, Italien eller Tyskland, for så at slutte karrieren tilbage i hjemlandet. Dog er der også de spillere som fx Pele, der aldrig tager turen over Atlanten. I moderne fodbold kender vi dog mest af alt dem, der ender med at spille i europæisk fodbold, selvom der dog også findes mange gode spillere i den hjemlige liga.
Herunder kan du se nogle af de bedste brasilianske fodboldspillere.