Som du også vil læse her, har der gennem tiden været mange ikoniske fodboldspillere fra Sydafrika. Og selvom mængden af sydafrikanske spillere i de bedste europæiske rækker har været faldende gennem de senere år, er der stadig mange gode navne derude, som i den grad ikke må glemmes i forbifarten.
Den dyreste sydafrikanske fodboldspiller nogensinde er Lyle Foster, der satte sig på rekorden i januar 2023, hvor han skiftede belgiske KVC Westerlo ud med engelske Burnley for den nette sum af 11 mio. euro. Dermed slog han Benni McCarthy af pinden, der havde siddet på rekorden i mere end 20 år med sit 6 mio. euro skifte til Celta de Vigo i 99/00 sæsonen.
Foruden Foster er nogle af de mest værdifulde sydafrikanske fodboldspillere i dag navne som bl.a. Teboho Mokoena, Thulani Serero, Ronwen Williams, Keagan Dolly, Thapelo Morena, Percy Tau, Lebo Mothiba og Aubrey Modiba.
På det sydafrikanske landshold kan vi måske alle sammen huske profiler som bl.a. Aaron Mokoena, Siphiwe Tshabalala, Siyabonga Nomvethe, Shaun Bartlett, John Moshoeu, Delron Buckley, Bernard Parker, Lucas Radebe og Katlego Mphela.
Hvis du vil lære de sydafrikanske spillere bedre at kende, kan det lade sig gøre via listen herunder. Du kan også finde din egen Sydafrika landsholdstrøje her.