Asociación Atlética Argentinos Juniors, eller bare Argentinos Juniors, er en argentinsk fodboldklub beliggende i La Paternal-distriktet i det centrale Buenos Aires.
Klubben blev grundlagt i 1904 efter en sammenlægning af to små hold, og den oprindelige idé til holdets navn var Asociación Atlética y Futbolística Argentinos Unidos de Villa Crespo. Men da man kort efter skulle have lavet klubbens segl, var navnet for langt, og derfor valgte man Asociación Atlética Argentinos Juniors.
Efter at have været en amatørklub i flere årtier, var Argentinos Juniors medstiftere af den første professionelle argentinske fodboldrække i 1931.
Siden da har man blandt andet vundet det argentinske mesterskab tre gange, senest i 2010. Dertil kan man også prale af et Copa Libertadores trofæ fra 1985.
Calle Gavilán 2151 y Juan Agustín García, La Paternal, Capital Federal, Ciudad de Buenos Aires
Kapacitet:
24.380
Underlag:
Græs
Vil du gerne have en ny Argentinos JRS trøje til samlingen, så tjek udvalget her.
FAQ om Argentinos Juniors
Hvornår spiller Argentinos JRS?
Argentinos JRS har i øjeblikket ingen kommende kampe.
Hvem er træner for Argentinos JRS?
Pablo Adrián Guede Barriero er nuværende træner for Argentinos JRS.
Hvornår blev Argentinos JRS grundlagt?
Argentinos JRS blev grundlagt i 1904.
Hvor mange er der plads til på Argentinos JRS's stadion?
Argentinos JRS's stadion hedder Estadio Diego Armando Maradona og har en stadionkapacitet på 24.380 tilskuere.
Hvor kan man købe en Argentinos JRS trøje?
Du kan købe en officiel Argentinos JRS trøje i flere forskellige webshops. De fleste steder kan du både få officielle spillernavne, eller dit eget navn, på trøjen. Køb en Argentinos JRS trøje med tryk i udvalget her.
Argentinos Juniors trøjen gennem tiden
En af forgængerne til klubben hed Mártires de Chicago, og holdet spillede i grønne og hvide trøjer. Derfor adopterede man disse farver i Argentinos Juniors første år. Dog valgte man efter en årrække at skifte til at bruge røde og hvide farver. Særligt den røde farve var vigtig, da man med den blandt andet hyldede socialisten Dr. Alfredo Palacios.
I dag er trøjen gerne designet i en rød farve med hvidt, diagonalt bånd på fronten. Udebanetrøjen er ofte hvid, men har i nyere tid fx også været sort.
Umbro har lavet trøjen siden 2019.
Store spillere i Argentinos Juniors
Der har været en perlerække af store spillere forbi Argentinos Juniors gennem tiden. Det var bl.a. den første klub, Diego Maradona spillede professionel fodbold i. Af andre kendte navne kan man nævne Fernando Redondo, Juan Riquelme, Esteban Cambiasso, Fabricio Coloccini, Esteban Rolón, Carlos Mac Allister og Claudio Borghi.
Oscar Di Stéfano er den spiller med flest kampe for holdet, da han nåede 333 optrædener. Efter ham kommer Sergio Batista og Miguel Torrén med hhv. 299 og 286 kampe. Alle tiders topscorer er Héctor Ingunza med 142 scoringer.