Vores gule og blå naboer på den anden side af Øresund kan i den grad også være med, når det kommer til fodbold. De har en lang række solide fodboldklubber, og mange af dem har også været ude at snuse til europæisk fodbold på et eller andet tidspunkt.
Vi ser også mange danske fodboldspillere, der søger mod Sverige for at finde fast spilletid, ligesom vi også har mange danske trænere, der på et tidspunkt i karrieren enten har været eller kommer til at træne et svensk mandskab.
Nogle af de største fodboldklubber i Sverige er bl.a. BK Häcken, Djurgårdens IF, Hammarby, Kalmar FF, Malmö FF, Elfsborg, AIK Stockholm og IFK Göteborg. Malmö FF er uden tvivl den svenske klub, der er løbet afsted med flest Allsvenskan mesterskaber gennem årene. Som det eneste hold er de kommet på den anden side af 25 trofæer, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbigt.
De har også lidt større stadions i Sverige, end vi kan præstere her i Danmark. Det største benyttes af AIK, og går under navnet Friends Arena, der kan huse 54.000 tilskuere. Derefter Tele2 Arena, der deles af Djurgårdens IF og Hammarby IF, med plads til 33.000 tilskuere, mens Malmö FF spiller på Eleda Stadion med en kapacitet på 22.500 pladser.
Landets største derby er typisk mellem AIK og Djurgården. Begge er beliggende i Stockholm, så der er tænding på, når de mødes i kampen om hovedstaden.
Nogle af de største profiler i den bedste svenske række gennem årene tæller blandt andre Sven Andersson, Thomas Ravelli, Daniel Tjernström, Sven Jonasson, Carl-Erik Holmberg, Henok Goitom, Markus Rosenberg, Søren Rieks, Tobias Hysén, Paulinho, Marcus Antonsson, Alexander Isak, Zlatan Ibrahimovic, Sead Haksabanovic, Kristoffer Olsson, Marcus Berg, Kim Källström, Atiba Hutchinson og Veton Berisha.